Indlæser Events
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

All Events

Svøbsk Kvartet – Svendborg Sommermusik

12 august 2022 @ 15:00 - 17:00
Forførende folkemusik med en klang af tidløshed.
Der er lagt op til en helt særlig oplevelse med dette orkester. Med flair for det nye og kærlighed til det gamle blender de den traditionelle spillemandsmusik, egne kompositioner og sange i et personligt og levende udtryk. Svøbsk skaber en fortryllende og festlig stemning med sjæl og dyb indlevelse ogsøger den nære kontakt med publikum. Deres lyse og artikulerede musik er rodfæstet i den blomstrende arv af traditionel musik fra Danmark og de omkringliggende lande. Musikerne trækker på en stor bredde af musikalske udtryk som forenes med en dyb respect for den danske tradition.
Spilleglæden er stor og det smitter af på publikum, der går hjem med smil på læben og glimt i øjet.
Det fynske folkemusikorkester består af fire virtuose og velrenomerede spillemænd Jørgen Dickmeiss (sølvbeslået rigsspillemand), Maren Hallberg Larsen, Theis Langlands og Simon Busk. De har igennem de sidste 10 år finpudset deres empatiske sammenspil, udgivet en stribe albums og spillet et hav af koncerter ind- og udenlands. I starten af 2019 indspiller de et nyt album.
Maren Hallberg; harmonika, skeer
Jørgen Dickmeiss; violin, vokal, guitar, mandolin
Theis Langlands; klaver, mundharmonika
Simon Busk; percussion
Maren Hallberg og Jørgen Dickmeiss lavede den forrygende “Sig mig” i 2005 og har nu lavet et dusin fortryllende kompositioner, snart med en blød, sart magisk karakter og snart kraftigt rytmiserede melodier i et tilpas langsomt tempo. En rækkke udefinerbare melodier som bølger og vugger dig længselsfuldt. Dickmeiss og Hallberg er meget udtryksfulde og klaver og percussion komplementerer dem på fornem vis. Dickmeiss er en violinist uden for al sammenligning. Marc Baudain, Le Canard Folk, Belgien

Sted

Lille Torv
Torvet 4
Svendborg, 5700 Denmark
+ Google Maps