Nyt år – nye grønne vaner?

Nyt år – sæt stik til nye vaner

Starten af 2024 er en ideel lejlighed til at reflektere over vores vaner og udforske nye muligheder for at gøre en positiv forskel. I dette nyhedsbrev vil vi inspirere dig til at implementere bæredygtige tiltag i det daglige liv, både privat og i virksomheden.

Lyt dig til inspiration

På en engagerende og informativ måde behandler disse podcasts emner inden for bæredygtighed. Du får på inspirerende og let vis et indblik i innovative løsninger, der kan motivere og styrke vores fælles indsats for en mere bæredygtig fremtid.

Herunder får du tre bud på podcasts, der er værd at lytte til:

Sustain Daily Podcast – Sustain Daily Podcast er til dig, som vil gøre dit liv lidt mere bæredygtigt. Podcasten går i dybden med tanker, overvejelser og dilemmaer, så du kan skyde genvej mod et grønnere liv. At leve bæredygtigt er først og fremmest sjovt og giver værdi – men det er svært at være nybegynder, og alle nye vaner kræver mod og handlekraft.

Lyt til Miljøet – Lyt med, når Miljøstyrelsen går tæt på udvalgte miljøfortællinger, der giver dig et dybdegående indblik i aktuelle emner.

Hedeselskabet podcast – Lyt til inspirerende snakke om emnerne natur, klima, biodiversitet, skov, miljø og genanvendelse.

En bæredygtig dag i Svendborg

Bæredygtighed er afgørende for vores planet og lokalsamfund. At støtte lokale forretninger og vælge bæredygtige produkter er en handling, der har dyb indflydelse på vores miljø. Det reducerer vores CO2-aftryk, styrker lokale økonomier og fremmer et sundt forhold til de ressourcer, vi har omkring os. Ved at træffe bevidste valg kan vi alle bidrage til at bevare den unikke charme og bæredygtige livsstil, som Svendborg er kendt for.

Eksempel på en dag i Svendborg med aktiviteter, der hviler på bæredygtige overvejelser:

  1. Start dagen med at ringe til Arbejdshesten, som har hele den svanemærkede rengøringsvogn klar til at rykke ud.
  2. Hop på cyklen, og tag ind forbi Guldsmed Keil Eskildsen, som kan hjælpe dig med at lave nye smykker ud af dine arvestykker.
  3. Tag videre forbi Byens Gårdbutik, og køb fantastiske lokale råvarer ind til en lækker middag.
  4. Fortsæt til Vinspecialisten, og udvælg et par af deres gode, fynske vine.
  5. Tag ind forbi Butik Prik, hvor du kan forkæle dig selv med det danske bæredygtige og økologiske produkt GreenEtig, hvis råvarer kommer fra et bæredygtigt landbrug, og som  har bæredygtig emballage.
  6. Tag en pause hos Café Væredygtig, der serverer lækker hjemmebagt brød fra Brødværket, hvor du med dit besøg samtidig støtter socialt udsatte i samfundet.
  7. Slut af med en lokalproduceret øl fra Svendborgsund Bryghus, og snup samtidig lokalproduceret chokolade med fra butikken.

Der findes mange flere bæredygtige butikker, producenter og leverandører i Svendborg, og dette er blot et eksempel, der skal vise, at det bæredygtige valg findes i utroligt mange aktiviteter på en dag.

Læs mere om SvendborgEvents fokus på bæredygtig og tilmeld dig Bæredygtigheds-nyhedsbrevet her