
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Sankthans på Svendborg Havn
Begivenhed Navigation

På fredag søsætter vi en helt ny tradition i Svendborg! Vi samles til byens sankthansfest på byens skønne havn – med grill og midsommer-komsammen på kajen. Undervejs får du både båltale, midsommervisen og gademusikanter rundt omkring på havnen. (imens bålet selvfølgelig må vente til næste år på grund af myndighedernes forbud).
program:
16.00-21.00: Gademusik omkring på havnen (programmet følger)
fra 18.00: Grillmenuen serveres (kun forudbestilling på www.kammerateriet.dk)
21.00: Carolinekoret synger Midsommervisen og sømandssange
21.20: Torben Steno afholder årets båltale
22.00: Midsommer-dansefest på Kammerateriet
Fra 18.00 kan du sikre dig en lækker grillmenu fra Sørup Naturgrise, der griller naturgrise over grillbål med frisk salat og hjemmelavet kold kartoffelsalat. (vi må nemlig fortsat gerne grille). Menuen sælges kun mod forudbestilling på www.kammerateriet.dk. Spisningen forgår udendørs på Frederiksøen. Du kan også besøge Frederiksøens Fiskebar eller proviantere flydende fornødenheder hos Kammerateriet og Bogholderiet på Frederiksøen eller The Drunken Sailor i Frederiksgade. Se også spisemulighederne hos havnens øvrige restauranter.
Vi glæder os til at midsommerfeste hele byen sammen…
Grillbuffeten indeholder:
Naturgris grillet over bål (Det må vi nemlig gerne)
Blandet salat
Kold kartoffelsalat
(vi kan ikke tilbyde tilpassede menuer, men henviser til Frederiksøens Fiskebar for alternativer uden kød)