Indlæser Events
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

All Events

Sabotage fra Skårup – et teaterstykke om modstandsbevægelsen i Skårup

02 september 2021 - 04 september 2021
En rejse tilbage i tiden med Skårup og omegn som kulisse:

Forestil dig, at du bevæger dig rundt i Skårup gående eller på cykel, og at du pludselig oplever, at du befinder dig midt i perioden 1943 til 1945, og historien om modstandsbevægelsen i Skårup åbner sig op og bliver levende!

På din vej rundt i Skårup og omegn vil du ved de autentiske locations se historien om modstandsbevægelsen i Skårup under 2. verdenskrig udspille sig lige foran dig.
Du vil få en oplevelse af, at du er vidne til historien om de lokale beboere i Skårup og de studerende fra Skårup Statsseminarie, der deltog i modstandskampen og satte deres liv på spil mod den tyske værnemagt i årene 1943 – 1945.

Det er denne illusion, som vi i Teater VITO ønsker at skabe i teaterstykket SABOTAGE – fra Skårup i starten af september 2021.

Om teaterstykket:

Publikum mødes i Skårup med deres cykler, og de bliver budt velkommen, og alle vil få udleveret en passerseddel, som de vil få brug for i stykket.

Teaterstykket vil bestå af 11 små teaterstykker/ nedslag, der alle spilles på de originale steder, hvor tingene skete dengang, og undervejs samler historien sig til en helhed.
Publikum vil gående og på cykel blive taget med på en rejse tilbage i tiden, og her vil de møde medlemmer af den lokale modstandsbevægelse, og historien vil blive levende.
Publikum vil møde flere af modstandsbevægelsens folk i deres vante omgivelser. Vi møder nogle lærerstuderende, seminarielæreren, landmanden, bageren, tømmeren, pensionat bestyreren, smeden mfl., og vi får et indblik i, hvorfor de deltog i modstandsbevægelsen samt, hvad de fik udrettet.

Publikum vil blandt andet opleve, hvordan seminaristerne kom ind i modstandsbevægelsen, en modstandsmand, der bliver arresteret, Smeden der laver geværkolber, en fingeret sabotage på jernbaneskinnerne og en nedkastning af våben og meget mere.
Undervejs vil publikum møde nogle kor, som vil synge sange fra krigens tid.
NB! For dem, der ikke cykler, vil være mulighed for at køre med Oskar på den strækning, hvor de andre cykler for at få de sidste 4 scener med! Oskar er lokale bus for ældre i Skårup!

Detaljer

Start:
02 september 2021
Slut:
04 september 2021
Hjemmeside:
https://www.billet.dk/sabotage-fra-skaarup#bio

Sted

Skårup Seminarium – P-pladsen
Skårup Kirkebakke 4
Skårup, 5881 Denmark
+ Google Maps