- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Den Sydfynske Opera – NONTARDAR spiller Mozart Figaros Bryllup, eller Når bønder elsker
Begivenhed Navigation
Den unge greve Elmer Vivas store anseelse og hans gode udseende er steget ham til hovedet. Han har et alt for godt øje til de unge piger på sin gård. Grevinde Rosa, grev Elmers selvopofrende og ædle hustru, kan ikke længere skjule for sig selv, at greven har besudlet deres ægteskab med sine eskapader. Rosa må lide den tort, at hendes mand nu har kastet sit lystne blik på deres kække og velformede stuepige Susanne. Susanne er trods sin uskyld ikke blind for grevens lumpne hensigter, og Susanne er ikke den, der stikker op for bollemælk. Hun er nemlig forlovet med fodermesteren Figaro. Han døjer med et iltert gemyt og kan også slå en proper næve. Så ve den stakkels grev Elmer, hvis han kommer til at stå i vejen for Figaros bryllup.
Mozarts eviggrønne klassiker om troskab og utroskab, om dyd og begær, om hårdhed og tilgivelse er i bedste Morten Korch-stil omplantet til et dansk landbrugsmiljø i 50’erne. Et broget figurgalleri strikker de mest utrolige intriger sammen – den frække mekanikerpige Karen Bino, den durkdrevne sognerådsformand Doktor Bertelsen, den sleske spillelærer hr. Bassen, den fordrukne gartner Anton, den kåde malkepige Barbara og den skidtvigtige formand for husmoderforeningen madam Lina.
Operakompagniet Nontardar sender en ironisk, men yderst kærlig hilsen til den danske komediearv, samtidig med de gør Mozarts geniale mesterværk fuld ære.
Musik:
W. A. MOZART
Libretto:
LORENZO DA PONTE
Oversættelse:
HOLGER BOLAND
Instruktion og dansk dialog:
JACOB BECK
Medvirkende:
METTE-MARIA ØYEN // PHILIPPA COLD // SIGNE ASMUSSEN // STINA SCHMIDT // THOMAS STORM // FRITJOF FUGLESANG // JOACHIM KNOP // JACOB BECK
Varighed:
Ca. 2 timer inkl. pause.