Tak for Kulturnatten og flere nyheder fra hele Svendborgs eventkontor 🤩

Tak for en fantastisk Kulturnat 🌙

Svendborg er en fantastisk by! Og til Kulturnatten den 28. april viste byen sig endnu engang fra sin bedste side med en intense stemning af glæde og liv. Hele dagen var spækket med et spændende program fyldt med aktiviteter for alle, som lyste op sammen med den skønne forårssol.

Langt over 100 forskellige aktører deltog med aktiviteter til en fantastisk dag i Svendborg! Der var bl.a. børneaktiviteter, live-musik, fitness-shows, åbent huse, shopping og meget meget mere.

Du kan her se en skøn video fra Kulturnatten, som viser et lille udsnit af alt det unikke, vores by rummer.

Tryk her for at se videoen

 

Stor donation fra Fonden for Fynske Bank til Rundbuehallen🤩

I Rundbuehallen bliver der takket være en generøs donation på 500.000 kr. fra Fonden for Fynske Bank nu sat gang i en større akustikregulering af hallen, som vil være med til at forbedre lydmiljøet markant.
SvendborgEvent har store ambitioner på Rundbuehallens vegne, og helt centralt er det, at sæsonen for afholdelse af arrangementer i den store uopvarmede hal, kan udvides. Ved at sikre en lidt højere grundtemperatur i det rå, højloftede rum, vil vintersæsonen også kunne inddrages til brug.

På trods af den flotte donation kræver det langt mere støtte at nå i mål med Rundbuehallen. Henrik Bo Jensen fra Fonden fra Fynske Bank håber derfor også, at mange flere har lyst til at hjælpe SvendborgEvent videre i planerne med Rundbuehallen: ”Vi håber, at vi med vores donation kan gå forrest i en lang række af fonde, der har fået øjnene op for Rundbuehallen, og kan se det store potentiale, der ligger i at opjustere den gamle værftshal, hvilket vil sikre liv på Svendborg Havn året rundt”.

Book Rundbuehallen til dit næste event lige her

 

Svendborg går forrest i grøn omstilling 🌱

Vidste du, at Svendborg Museum har fået Green Attraction-certificering – som den første attraktion på Fyn? Green Attraction-mærket er etableret af brancheorganisationen HORESTA i samarbejde med bl.a. Organisationen Danske Museer og målrettet mod attraktioner, herunder museer, og er udsprunget af Green Key, som er tilsvarende og et internationalt mærke for hoteller.
Her hos SvendborgEvent er vi også rigtig langt i processen med at få vores turistkontor certificeret som Green Tourism Organization. Vi tager ansvar for vores aftryk på miljø, klode og det lokale liv.
Ved at få miljømærket gør aktører som Svendborg Museum og SvendborgEvent det nemmere for gæsterne at vælge de bæredygtige attraktioner til og samtidig udfordre og inspirere branchen til at sætte fart på den bæredygtige omstilling.

Læs mere om Green Attraction-mærket her

 

Biler i byen 🚕

Endnu en gang inviteres hele Svendborg til det familievenlige event Biler i byen, hvor byens nybilsforhandlere viser deres nyeste og flotteste modeller frem.

Lørdag d. 13. maj kl. 10:00-14:00 bliver Centrumpladsen i Svendborg omdannet til et sandt bilmekka, hvor der er noget at komme efter for hele familien. Lad dig inspirere af de nyeste bilmodeller, slip børnene fri på den store Cars rutschebane, og nyd den spændende veteranbiludstilling i Krøyers Have.

Biler i byen præsenteres af Shopping Svendborg og SvendborgEvent i samarbejde med Bilbyen Svendborg.

Find flere informationer om Biler i byen her