Her er en oversigt over de ansøgningsskemaer du skal udfylde og sende til rette vedkommende, når du afholder et arrangement.

I Svendborg Kommune skal man søge om tilladelse for at låne arealer og pladser. Behandlingstiden på en ansøgning er op til 14 dage. Mange pladser er ofte reserveret langt ud i fremtiden, det kan være af tivolier, cirkus og andet. Så det er altid en god ide at være ude i god tid.
Arrangementet skal typisk være åbent for offentligheden (evt. mod billetbetaling) og af almen interesse for offentligheden. Veje og pladser udlånes ikke til private arrangementer. Udlån af pladser kan være forbundet med en lejebetaling og afregning af strøm og vand.

For at søge om tilladelse til at benytte et vejareal, grønt område eller en plads i Svendborg Kommune skal det gøres via dette link.

Du vil modtage en bekræftelse på modtagelsen og tilladelsen vil blive sendt til den mail som i har angivet.

Er du i tvivl om hvem der ejer den angivne vej eller plads, så kontakt Svendborg Kommune – Trafik og infrastruktur på 6223 3344.

Man kan leje de offentlige haller og bygningers faciliteter til arrangementer og lignende. Hallerne er selvejende institutioner, så man skal kontakte hallerne direkte for at låne/leje deres faciliteter. Læs mere her om hvordan du får kontakt til de enkelte haller.

Hvis man ønsker at booke lokaler og faciliteter kan det gøres her

Ønsker man at bruge private arealer eller faciliteter, skal man kontakte ejeren og søge hos dem om brug af pladsen. Ejeren oplyser om regler gældende for dennes areal.

På tilladelsen fra Svendborg Kommune står der nævnt om Fyns Politi skal søges. Hvis det er tilfældes skal I gå ind må politiets hjemmeside og finde det punkt som passer bedst til jeres arrangement. Hvor der så vil stå beskrevet hvilke oplysninger I skal oploade. Det er derfor vigtigt, at I først får tilladelsen fra Svendborg Kommune, inden i sender af sted til Fyns Politi.

Hvis i ikke skal søge Fyns Politi om tilladelse er det altid en god ide at underrette Fyns Politi og Region Syddanmark når i afholder et arrangement. På den måde er de informeret omkring store arrangementer i byen.

Hvis i ønsker at sælge drikkevarer til arrangementet, skal i søge om en lejligheds tilladelse til det enkelte arrangement. Dette gør i ved at udfylde denne formular, og sende afsted til Fyns Politi efterfølgende.

Typisk må der være liv i dit arrangement på hverdage og søndage til kl. 22.00 samt fredag og lørdage til kl. 24.00. Men, generelt forudsættes det at der ved afvikling af arrangementer tages mest hensyn til omgivelserne.

Læs Svendborg Kommunes forskrifter for udendørs arrangementer her. Har du spørgsmål, kontakt Industrimiljø.

Når i ønsker at afholde musik arrangementer skal i søge eller oplyse om arrangementet til industri@svendborg.dk.

Mobilscenen

Svendborg Kommune råder over en mobilscene. Den er 42 kvm udslået (6×7 meter). Den koster 3.000,00 kr. + moms incl. mixertelt pr. event at leje. Opsætning og nedtagning foretages af Svendborg Kommune.
Hvis i ønsker at booke scenevognen skal i rette kontakt til Svendborg Idrætscenter på mail (sic@svendborg.dk) eller via fritidsportalen

Tilladelser og byggetilladelse til scener og konstruktioner

Transportable konstruktioner kan kræve en byggetilladelse.
En transportabel konstruktion kan f.eks. være et telt, en scene, en tribune, højtalertårn eller noget lignende.
Der er forskel på om konstruktionen er certificeret eller ej, i forhold til hvornår der skal indhentes en byggetilladelse.

Er konstruktionen certificeret betyder det, at konstruktionen på forhånd er godkendt til opsætning, hvis de vilkår der er oplistet i certificeringen overholdes. Konstruktionen kan være certificeret på både det brandmæssige og det konstruktive (bærende).

I skal også være opmærksom på, om jeres camping- eller salgsområde kræver en anmeldelse til kommunen. Hvis der samles flere end 150 personer, så skal det anmeldes til Svendborg Kommune. Sammen med anmeldelsen skal der fremsendes den nødvendige dokumentation.

På dette link kan I finde nærmere oplysninger om jeres konstruktion/camping/salgsområde kræver en byggetilladelse, ikke kræver en byggetilladelse eller skal anmeldes til Svendborg Kommune.
I skal også være opmærksomme på, at flere elementer kræver tilladelse af enten Fyns Politi, Beredskab Fyn, Trafikstyrelsen, Svendborg Kommune eller flere parter. Dette kan f.eks. være opvisning på havet med Jetski, tænding af bålfade, opsendelse af balloner m.v.

Ved midlertidige opstillinger skal der også tages hensyn til brandforhold. Bolig – og Planstyrelsen har lavet en vejledning til, hvad man skal være opmærksom på for at brandsikre ens konstruktion/camping/salgsområde.

Kontakt

Udrykningskøretøjer skal altid kunne komme til alle steder på det lånte areal, det samme med byens borgere så vidt det er muligt.

Du kan få en tilladelse til at afspærre veje i forbindelse med arrangementer ved henvendelse til CETS og efterfølgende Fyns Politi. Der skal udarbejdes en skilteplan med færdselstavler og andet udstyr på tegnet.

Du skal som hovedregel have et professionelt firma til at opstille afspærringsmateriale og skilte. Kontakt eventuelt Safe Road for at høre nærmere om afspærringsmuligheder og priser.

Ved demonstrationer, optog og andre mobile arrangementer kan Politiet måske hjælpe med standsning af trafikken. Tag kontakt til Fyns Politi og hør om mulighederne.

Beredskab Fyn

Nogle arrangementer vil kræve en tilladelse efter beredskabsloven. Der er ikke nogen entydig definition på hvornår det vil kræve en tilladelse, men de forhold der skal

tages med i betragtning er:

  • Hvor der er særlig brandfarlige forhold
  • Hvor der samles mange mennesker
  • Hvor store værdier er udsat for ødelæggelse

Hvis I overvejer om jeres arrangement, er omfattet af nogen af de ovenstående kategorier, så kan I tage kontakt til Beredskab Fyn, for at høre om jeres arrangement kræver en tilladelse efter beredskabsloven.

Vær opmærksom på, at der skal foretages et brandsyn af konstruktioner og pladser til flere end 150 personer, eller hvis beredskabet har givet en tilladelse efter beredskabsloven. I skal selv tage kontakt til Beredskab Fyn for at få foretaget brandsynet.
I kan læse mere på www.beredskabfyn.dk.

Det præhospitale Beredskab

Derudover skal større arrangementet også indberettes til Region Syddanmark. På den måde ved vagtcentralen, at der er mange mennesker samlet et sted, hvor der ikke plejer at være mange mennesker.

Dette gæller arrangementer som:

  • Koncerter, festivaler, karneval, byfester og markeder
  • Sportsevents som f.eks. cykelløb, motionsløb, turneringer, stævner, mesterskaber, arrangementer til vands
  • Motorløb med eller uden offentlig adgang iht. gældende bekendtgørelse nr 659 af 11/6-201
  • Arrangementer med vejafspærringer, omkørsler eller andre trafikale forhindringer

Indberetningen skal ske senest 3 uger før arrangementet. Se mere om proceduren og indberetningen AMK-vagtcentrals hjemmeside.