SvendborgEvent inviterer til en række korte, hands-on Go4Green workshops med fokus på alt det praktiske i begrebet bæredygtighed. Vi vil tale tiltrækning af arbejdskraft – og forstå Generation Z, snakke adfærdsdesign med Julia Lahme, finde vej i junglen af grønne certificeringer og blive helt skarpe på, hvordan vi fortæller kunder og kommende gæster, hvad vi gør for at spare: Spare på ressourcerne; for miljøets og vores pengepungs skyld!
Arrangementerne er arrangeret i samarbejde mellem SvendborgEvent og Destination Fyn.
Det er gratis at deltage, blot køber du selv egen kaffe.
Kom til flere eller blot et enkelt af arrangementerne.
Praktisk information: Tilmelding via NemTilmeld, som du finder link til lige her.
Eller på denne side: https://erhvervshusfyn.nemtilmeld.dk/series/kom-hele-vejen-rundt-om-baeredygtighed-i-turisme/
Gratis at deltage.
Dog et No-show fee på 150 kr. ved udeblivelse eller afbud senere end 24 timer før afvikling.
Afholdte workshops
Praksismøde 5
Tidspunkt: Kl. 8:00-10:30
Sted: Fremtidsfabrikken
Dato: Den 22. marts 2023
Emner: Social bæredygtighed: Skab værdi for dig og din virksomhed. Ofte er det langt nemmere at forholde sig til de miljømæssige eller økonomiske aspekter af bæredygtighed, men den sociale del må man ikke glemme. På dette praksismøde, stiller vi derfor skarpt på, hvad social bæredygtighed er, hvordan det kan bruges til at skabe værdi for dig og din virksomhed; fx når du har brug for arbejdskraft eller de lokales opbakning. Vi dykker ned i fremtidens arbejdskraft, de unge, med et oplæg fra forsker Henrik Sølvbjerg og får tid til at se på, hvordan vi i egne virksomheder kan arbejde med den sociale bæredygtighed.
Undervisere: Erhvervshuset Dania – Henrik Sølvbjerg Pahus fra Erhvervshuset Dania og Nina Brandt Jacobsen fra BrandtJacobsen
Arrangeres i samarbejde mellem Destination Fyn, SvendborgEvent og Svendborg Kommune
Tilmeldingsfrist: Den 18. marts
Praksismøde 4
Tidspunkt: Kl. 15:30-17:30
Sted: Borgerforeningen
Dato: Den 27. februar 2023
Emne: Grønne certificeringer – hvilke og hvorfor? På denne workshop stiller vi skarpt på, hvilke grønne certificeringer der findes i det brede turismerelaterede landskab. Vi dykker ned i, hvad, hvorfor og hvordan de bruges til at tiltrække nye klimabevidste kundegrupper. Vi har desuden Mikal Holst fra Horesta og Green Key til at at fortælle om netop de grønne certificeringer under Horesta, der i dag både rummer mærkning af hoteller, campingpladser, attraktioner og organisationer. Workshoppen har til formål at gøre det nemmere for dig at vurdere, hvorvidt mærkningsordninger er et redskab, der giver mening for dig og din virksomhed.
Der vil være mulighed for at købe kaffe og kage til mødet.
Undervisere: Mikal Holst, HORESTA, og Nina Brandt Jacobsen fra BrandtJacobsen
Tilmeldingsfrist: Den 22. februar 2023
Praksismøde 3
Tidspunkt: Kl. 9:00-12:00 – kaffe/te/vand + afsluttes med sandwich
Sted: Hotel Christiansminde
Dato: Den 12. januar 2023
Emne: Få dine kunder til at spare penge for dig: Adfærdsdesign og bæredygtighed. På denne workshop ser vi nærmere på, hvordan du får dine kunder til at spare penge for dig! Sammen med trendforsker og markedsføringsekspert Julia Lahme ser vi nærmere på brugeradfærd, nudging og de små ændringer med den store forskel. Det er adfærdsdesign, det handler om: Hvordan får du dine kunder til at slukke lyset, sortere skraldet eller hvad du ellers ønsker.
Undervisere: Julia Lahme, ekspert i adfærdsmønstre og trendforsker med eget PR-firma. Mark Errebo Østergaard fra Destination Fyn og Nina Brandt Jacobsen fra BrandtJacobsen.
Arrangeret i fællesskab med Destination Fyn
og SvendborgEvent
Tilmeldingsfrist: Den 5. januar 2023
Praksismøde 2
Tidspunkt: Kl. 8:30-10:00
Sted: NATURAMA
Dato: Den 8. december 2022
Emne: Sådan kan du fortælle om dine bæredygtige tiltag – og sælge mere
En ting er, hvad vi gør – for miljøet, for at spare penge eller for at finde alternative former for arbejdskraft. Men hvordan fortæller vi om det til kunderne? Flere og flere virksomheder og turister skal eller vil vælge fx overnatning eller aktivitet, der er mest mulig ”grøn” – hvor de med god samvittighed kan tjekke ind eller udøve en aktivitet. På denne workshop stiller vi skarpt på, hvad forskellen er på green hushing og green washing: Hvad og hvordan du bedst fortæller om dine bæredygtige tiltag.
Undervisere: Mark Errebo Østergaard, Destination Fyn og Nina Brandt Jacobsen fra BrandtJacobsen
Tilmeldingsfrist: Den 1. december 2022
Praksismøde 1
Tidspunkt: Kl. 8:00-10:30
Sted: NATURAMA
Dato: Den 9. november 2022
Emne: Bæredygtighed i praksis
Bæredygtighed er på alles læber, men hvordan omsætter vi det til praksis? Hvordan bruger vi det til at gøre noget godt for miljøet og samtidig ressourceoptimere? Hvordan bruger vi det i vores forretninger, og hvordan kan det skabe vækst og meningsfuld omsætning? Denne workshop er for dig, der gerne vil arbejde professionelt og lavpraktisk med bæredygtighed i din turismevirksomhed.
Vi skyder rækken af workshops i gang med en praksisnær og konkret kickoff, der stiller skarpt på, hvad bæredygtighed i turismen egentlig er samt nogle helt konkrete bud på, hvad der kan gøres.
Undervisere: Nina Brandt Jacobsen & Solveig Ydegaard fra BrandtJacobsen
Tilmeldingsfrist: Den 1. november 2022