Indlæser Events
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

All Events

Blå tone – Svendborg Sommermusik

01 juli 2022 @ 15:00 - 17:00
Svendborg Sommermusik præsenterer på Landsstævnescenen på Torvet i Svendborg:
Anita Lykkegård: vokal, tekstforfatter
Peter Skumme: klaver, effekter, komponist
Guy Moscoso: sax, klokkespil, kor
Blå Tone serverer deres eget originale, billedskabende og stemningsmættende univers. Ny forunderlig musik, der går lige til.
I pianisten og komponisten Peter Skummes trio Blå Tone, bevæger den kreative musiker i tæt samhørighed med sine to medspillere sig ud i et frodigt grænseoverskridende univers fra smukke, melodiske og lyriske stykker til mere rå og kantede, og hvor elementer fra den klassiske og rytmiske musik ustandselig fusionerer og krydser klinger.
Sangerinden Anita Lykkegårds varme, besnærende og vidtspændende stemme og Guy Moscoso’s bløde og legende saxofonspil flyder let og raffineret rundt i musikkens blå tone. Peter Skummes musik er svær at sætte i bås og genrebestemme – her er både eftertænksomhed og sprælsk overskud – her løfter musikken sig op i nye højder. Repertoiret består af vokal-numre med tekster skrevet af Anita Lykkegård iblandet enkle instrumentale stykker.
Den fynske trio har har optrådt ved adskillige koncerter siden deres debut på i 2014. Peter Skumme har de sidste 30 år arbejdet som musiker og komponist. Han slår desuden sine folder som musiklærer på Svendborg Musikskole. Peter Skumme er også formand for Svendborgs markante og
velrenommerede musikforening Giant Steps, der præsenterer ca. 42 koncerter årligt inden for jazz og verdensmusik.
Anita Lykkegård er uddannet på Syddansk Musikkonservatorium og har masser af erfaring som udøvende sangerinde. Hun arbejder endvidere som sangpædagog på bl.a. musikskolerne i Odense og Svendborg.
Trioens herboende amerikanske saxofonist Guy Moscoso er også uddannet på Syddansk Musikkonservatorium, og han har spillet i et utal af bandsammenhænge i årenes løb. Moscoso er desuden kendt som teater- og revymusiker. Han har i mange år bl.a. medvirket i Rottefælderevyen.

Sted

Torvet
Torvet 4
Svendborg, 5700 Denmark
+ Google Maps