Velkendt ansigt tilbage, påskeinspiration og meget mere 🌟

Velkendt ansigt tilbage på kontoret

Vi er glade for at kunne byde Nadja Larsen “Velkommen hjem” til hele Svendborgs eventkontor. Nadja er fra 1. marts indtrådt i en nyoprettet stilling som “EA & Project manager” ved SvendborgEvent. Hun vil derfor bl.a. varetage koordinering og eksekvering af en række nye tiltag og større projekter, selvfølgelig i tæt samarbejde med resten af kontoret.

Vi glæder os til endnu engang at nyde godt af Nadjas kreativitet, gode evner og kagesmag.

Se alle ansigterne på Svendborgs eventkontor her

 

Tak for den store interesse og engagement i vores Go4Green praksismøder🤩

Det har været en fornøjelse og så meningsgivende at planlægge, facilitere og holde oplæg på fem praksismøder om bæredygtighed. Målgruppen var turismevirksomheder – fra caféer og campingpladser, til butikker og banker!

Vi har i løbet af møderne været rundt om vigtige emner:
1. Hvad er bæredygtighed – egentlig
2. Hvordan kommunikerer vi om bæredygtighed
3. Adfærdsdesign og bæredygtighed
4. Grønne certificeringer
5. Social bæredygtighed

Nina Brandt Jacobsen har styret slagets gang til møderne, hvor også dygtige oplægsholdere har deltaget: Mark Hauge Østergaard fra Destination Fyn, Julia Lahme fra Lahme Aps, Mikal Holt Jensen fra HORESTA og Henrik Pahus fra Erhvervsakademiet Dania.

Stort tak til hver af dem og til alle de mange deltagere og deres engagement!
Bæredygtighed er en tilgang og en del af en proces. Rejsen er kun lige begyndt!
Husk der er hjælp at hente ved Destination Fyn til jeres bæredygtighedsrejse. Vi er selvfølgelig også klar ved SvendborgEvent til at guide jer i den grønne retning.

Få inspiration ved Destination Fyn til din rejse mod en mere bæredygtige fremtid

 

Shopping Svendborg Morgenmøde og Kulturnatten

I sidste uge deltog mere end 50 Shopping Svendborg medlemmer og måske kommende medlemmer i morgenmødet på Børsen. Det er en fornøjelse at se, hvordan deltagerantallet stiger hver gang. På dette morgenmøde havde vi besøg af Erhvervschef Søren Bach-Hansen fra Svendborg Kommune, som holdte et spændende oplæg om, hvordan det generelt går i kommunen og fremtidsplanerne. Udover at være hele Svendborgs eventkontor så faciliterer SvendborgEvent bl.a. også Shopping Svendborg. På den måde får vi skabt synergi og samspil på tværs af byens aktører.

HUSK at sætte et STORT kryds i kalenderen den 28. april, hvor hele byen kommer til at summe til Kulturnatten!
Byens butikker holder åbent til kl. 20.00, og der vil være aktiviteter i hele byen 🌙

Find her information om Kulturnatten og Shopping Svendborg

 

Find inspiration til din påske i Svendborg

Blomsterne kigger frem, solen viser sig fra sin bedste side, og fuglene kvidrer lystigt i træerne. Påsken står for døren, og foråret banker på. Et perfekt tidspunkt at nyde alt det, som Svendborg kan byde på. Her er både aktiviteter for børn og dejlige omgivelser, hvor det smukke sydfynske forår kan nydes.

Bliv inspireret til din påske i Svendborg på visitsvendborg.dk – Her finder du både guides til kultur- og naturoplevelser samt aktiviteter for børn.

Bliv inspireret til din påske i Svendborg lige her